Det hurtige svar er, at hastighed måles i Mbit eller Mbps (megabits pr. sekund). Altså datamængde pr. sekund. Men vi skal også huske at se på ping, som man også ofte får et tal for, når man laver en speedtest. Se anden FAQ om, hvordan man måler hastighed.

Hvad er ping? Ping måles i ms (millisekunder) og er udtryk for, hvor lang tid det tager for en lille stump af information (datapakke) at nå frem til din pc. Ping under 20ms giver normalt ikke problemer. Hvis ping ligger over 100ms, kan det betyde, at nettet opleves hakkende eller langsomt selv om hastighedsmålingen ser pæn ud i Mbit.

Hvis datastrømmen forsinkes bare et enkelt sted under vejs, kan der opstå kø og ping-tiderne stiger. Forsinkelser kan opstå pga. eksempelvis overbelastning af hardware eller software på den server eller hjemmeside, hvor du henter signalet. Der kan også opstå forsinkelser ethvert sted i den fiber, som Egnsnettet får signal fra. Endelig kan det være i Egnsnettets trådløse netværk eller i dit eget udstyr (din router, pc, smartphone tablet etc.).