I første omgang handler det om at finde ud af, om problemet findes i Egnsnettets udstyr eller i dit eget. Det foregår i 4 trin:

  1. Tjek, om den udendørs modtager er tændt og tilsluttet korrekt.
  2. Tjek, om det er alle enheder (eksempelvis pc, tablet, tv, netradio og smartphone med wifi tændt), der siger ‘ingen internetadgang’ eller er langsomme. Hvis alle enheder er enige om, at der er problemer, skal du lige GENNEMFØRE PUNKT 3 OG 4 INDEN DU KONTAKTER SUPPORTEN.
  3. Tjek, at en genstart ikke løser problemet. Du genstarter dit udstyr ved at gøre følgende: Luk din pc, sluk for strømmen til din router (hvis du har en). Sluk derefter for strømmen til den udendørs modtager. Vent et minut og tænd så igen i omvendt rækkefølge.
  4. Tjek til sidst for en sikkerheds skyld driftsinfo her på hjemmesiden for, om der er varslet netarbejde.

Hvis du ikke har fundet forklaringen nu, bør du kontakte vores support. De kan tjekke forbindelsen fra vores hovedfiber til og med din udendørs modtager.

Hvis supporten finder ud af, at det er Egnsnettets udstyr den er gal med, fikser vi det hurtigst muligt.

Hvis det ser ud til at være dit eget udstyr (kabler, router, pc, tablet, printer, tv, netradio og smartphone mv.) den er gal med, har vi disse tre forslag:

  • Du kan selv prøve at finde og løse problemet – se evt. FAQ’en ‘Nettet kører ikke godt – kan jeg fikse det selv?’
  • Supporten kan henvise dig til Egnsnettets egne teknikere. De løser opgaverne i deres fritid og vores responstid er derfor op til 3 uger efter din henvendelse. Se pris i abonnementsvilkårene.
  • Supporten kan henvise dig til vores eksterne samarbejdspartner. De vil oftest kontakte dig i løbet af et par dage. Vi har en aftale med dem om en meget fornuftig pris for et hjemmebesøg (se pris i abonnementsvilkårene). De finder fejlen og giver et uforpligtende tilbud på udbedring. Hvis fejlen alligevel viser sig at være på Egnsnettets udstyr koster det ikke noget.