Vi sætter farten op – men det er stadig meget billigt!

Nettet i Thorsager, Tirstrup, Balle og Følle strand er nu klar til, at vi kan tilbyde tre forskellige abonnementstyper til medlemmerne i disse områder.

Standard:      mellem 10 og 20 Mbit for 100,- kr. pr. md.

Mellem:        mellem 20 og 40 Mbit for 130,- kr. pr. md.

Høj:               mellem 40 og 100 Mbit for 160,- kr. pr. md.

Hastighederne gælder både up-og download.

Hvis du vil have mere fart på dit net, skal du blot sende en mail til support@egnsnettet.dk med besked om, hvilket abonnement du ønsker. Ændringen træder i kraft fra og med næste kvartal og koster 125,- kr. i engangsgebyr, når du selv henter og monterer udstyret. Det koster et engangsgebyr på 1.200,- kr., hvis du skal have mere fart straks inkl. montering. Den nye månedspris vil blive faktureret fra og med næste kvartal.

Hvis du vælger at skifte til højere hastighed, skal du nok have monteret en ny modtager/antenne. Bemærk, at det nye udstyr kun kan fungere, hvis der er helt frit sigte til vores sendemast.

Hvis du vil fortsætte med din nuværende hastighed, skal du ikke foretage dig noget.

Alle vil få muligheden for hurtigere net. Vi håber at være færdige med hele nettet i løbet af et års tid. Medlemmer, der ikke bor i Thorsager, Tirstrup, Balle og Følle strand vil naturligvis få samme tilbud, så snart vi er klar til det. Men du er velkommen til at kontakte os for at høre, om det er muligt på din adresse allerede nu. Nærmere info følger her på hjemmesiden og på mail.