Ny betalingsmåde

Bestyrelsen har besluttet, at vi ophører med opkrævning via PBS. I stedet vil du fremover modtage regningen via mail.

Årsagen er de stigende omkostninger til PBS samt vores mulighed for bedre styring af opkrævninger og især restancer. Endvidere reducerer vi dermed det store manuelle arbejde med bogholderi. Med over 600 betalende medlemmer er det nødvendigt.

Du modtager derfor første gang opkrævning for dit internet på den nye måde. Vi håber, at du vil tage godt imod det og de nye muligheder, det samtidig giver dig.

Opkrævningen gælder 3. kvartal 2019 samt evt. gæld siden 1.januar 2019. Forfaldsdato er 1. juli. Hvis der ikke er registrert nogen indbetaling 6 dage efter forfald lukkes din internet forbindelse.

Du skal betale via netbank eller gennem dit pengeinstitut, akkurat som du gør med andre regninger. Fakturaen har kortart 71 som du skal bruge ved betalingen.

Du kan vælge at betale for flere kvartaler ad gangen, selvom den faktura du har fået nu kun dækker den førstkommende periode. Såfremt du vil betale for et helt år, skal du således indbetale kr. 1.200,- Bemærk, at du vil modtage faktura hvert kvartal, men som ”0-faktura” uden opkrævning, såfremt du har ”penge på kontoen”.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler rettidigt?

Systemet er sat op til, at der lukkes for din internetadgang, hvis betalingsfristen overskrides. Dette vil vises som en besked på din skærm.

Hvad gør du så?

Den besked, du modtager på din skærm, indeholder en detaljeret vejledning til, hvordan du får midlertidig netadgang. Du vil selv kunne genåbne din adgang, dog kun for 24 timer. Hermed bliver det muligt for dig at foretage betaling. Bemærk, at denne mulighed kun gives én gang.

Hvad sker der, hvis du undlader at betale?
Så lukkes din adgang permanent. Åbning kan kun ske via foreningens bogholderi og forudsætter betaling af al forfalden gæld. Der vil samtidigt blive opkrævet 75 kr. i gebyr på næste faktura for genåbning.

Hvis du ikke har modtaget denne tekst sammen med faktura på mail skal du kontakte os via kontakt formularen: KLIK HER